Så blev det hverdag

Som tidligere skrevet, er jeg udfordret i sommerferien, både skolernes og kærestens ferie, betyder et opbrud i rutiner og dagens monotomi bliver afløst med spontanitet og foranderlighed og jeg når ofte at bruge mit krudt på at forholde mig til pigernes spontanitet og ender i en mere eller mindre apatisk tilstand, hvor min egen aktivitet bliver voldsomt begrænset.

Ikke at jeg skal klage over de lever deres liv, men det betød desværre også, at jeg ikke følte mig i stand til at deltage i min søsters bryllup, turen fra Jylland til Bornholm og deltage i et større socialt arrangement var uoverskueligt og angstprovokerende, men der er et fortsat ønske om at Nina og Jesper fortsætter deres gode liv sammen, i den harmoni de virker til at have fundet ❤️.

At hverdagen er startet igen, betyder en tilbagevenden til struktur og forudsigelighed, men også en frigivelse af nogle kræfter til at gøre andet end at isolere sig på sofaen, min ven og fjende.

I går havde jeg en god dag, på Demokratiets Folkemøde på Himmelbjerget, det første større arrangement efter sommerferien, med spændende debatter og aktiviteter til alle aldre. Jeg håber, inderligt, at Folkemødet på Bjerget er kommet for at blive, igen. Det er 180 år siden traditionen startede, men har ligget i dvale i en årrække.

Det har været godt med de nye input og mange tanker er tænkt siden og flere vil komme, jeg må indrømme jeg glæder mig til at komme igang med arbejdet i kommunens opgaveudvalg om Demokrati og borgerinddragelse, som starter d. 29. August, men er også lidt nervøs ved det, da det ikke kun vil indeholde rundbordsmøder, så lidt angstprovokerende, men jeg tænker det nok skal gå, forhåbentligt 🤞

Mere herfra, lige pludselig, tror jeg 😎