Nyt fra sofaen

Så er foråret over landet og jeg har haft en stille start på året, som planlagt. Rygestoppet kører stille og roligt, og et par hurdler er overstået uden den store nedtur.

Jeg har brugt tiden på at prøve at finde ud af hvad jeg skal foretage mig i forhold til at løfte det jeg kan, dels i forhold til afstigmatisering af psykisk sygdom, samt at skubbe på i forhold til, primært den lokale psykiatriudvikling.

Ud over at være del af kommunens dialoggruppe, som følger implementeringen af Psykiatriudvalgets anbefalinger, er jeg så småt startet med at gøde jorden for et samarbejde med den kommunale sundhedsfremme og Væksthuset, kommunens socialpsykiatriske værested, men mere om det senere.

Jeg deltog for et stykke tid siden i et debatmøde om “Hvor er psykiatrien i landspolitikken” og fik her nogle gode input til nye vinkler at arbejde ud fra. Noget af det der blev snakket om, var behovet for en mere proaktiv indsats. At der er et behov for at brugere, personale og pårørende, i stedet for at reagere på politikkernes mangelfulde forslag, i samarbejde udvikler ideer til en bedre psykiatri, hvordan det skal foregå, ved jeg ikke, men der tænkes tanker.

Mikkel Rasmussen fra regionsrådet og psykiatrilisten, kom under en tv-debat, med en oplagt tanke, at der, ikke mindst i tråd med psykiske sygdommes udbredelse og økonomiske diskurs, bør være en minister for mental sundhed. Det ville kunne også løse dele af stigmatiseringen, hvis befolkningen kunne se at selv politikere synes det er et reelt problem.

Ellers kan jeg blot fortælle at jeg glæder mig til at komme lidt mere igang igen, og at jeg er ved godt mod, trods den manglende vilje fra folketinget til give psykiatrien det løft den har brug for.