Bekymringer

Sidste år kom psykiatriplanen, som generelt var en skuffelse, med få gode elementer, men med massiv underfinansiering og i går kom så den længe ventede sundhedsreform, som udskifter dele af det nære demokrati med bestyrelser og bureaukrati. Endnu engang er finansieringen ikke tilstrækkelig, hvis man kigger på hvad fremtiden kommer til at byde på, i form af flere ældre og flere med psykiske udfordringer.

Et at fokuspunkterne i reformen er forebyggelse, hvilket i sig selv er fint nok, men når der ikke følger finansiering med, så pengene skal tages fra dem, der i dag kræver behandling, så opbygger man i stedet en pukkel af behandlingskrævende, da hverken forebyggelse og behandling kan opbygges eller udvikles optimalt, uden en fornuftig finansiering. Det koster af gå nye veje, besparelsen kommer først senere.

Hvordan den nye styring af sundhedsområdet kommer til at fungere, kan jeg ikke overskue, men helt generelt, er jeg altid skeptisk, når demokratiet bliver svækket og udskiftet med bureaukrati. Det er prøvet før, bl.a i Skat med mildt sagt, mindre gode resultater. Et af ankepunkterne er, pudsigt nok, at regionspolitikere er forholdsvis ukendte af befolkningen. En ting jeg absolut ikke ser som et problem, eller jo, demokratiet fungerer bedst hvis man ved hvem man stemmer på, men jeg tager det mere som udtryk for, at de fleste ikke har haft brug for at vide hvem de er, hvilket kunne tages som en indikation af, at de i det brede perspektiv gør et godt stykke arbejde.

Sundhedsreformen er, som psykiatriplanen mangelfuld. En samling fine ord og floskler, som på papiret synes fint, men er en hul omgang valgflæsk. Hvor er finansieringen af forebyggelsen, hvor er uddannelsespladserne til det sundhedsfaglige personale, som står mål med det faktiske behov. Hvor er finansieringen til den udbyggelse af det kommunale sundhedsvæsen der lægges op til. Hvor er lægerne, sygeplejerne og sosu’erne der skal udføre opgaverne.

Jeg har i længere tid, haft svært ved at finde ud af hvor regeringen vil hen med deres politik, andet end at fastholde grebet om magten. En lang række hovsaløsninger, som opdeler land og folk i dem der har og dem der ikke har. Det synes at tiden i folketinget, bliver brugt til populistiske enkeltsager, fremfor en overordnet politisk styring.

Jeg glæder mig til valget, vi trænger til en ny regering og måske endda til et helt nyt folketing, hvor kerneopgaven er at sørge for retning, og så overlade det praktiske til dem der ved noget om hvordan virkeligheden fungerer. Jeg tror ikke det sker, endnu, men jeg håber.