Jeg blev forleden spurgt, hvorfor jeg gør de ting jeg gør alene. Hvorfor jeg ikke var aktiv i Sind, Bedre Psykiatri eller en af de mange andre foreninger og støttegrupper der findes.

Det hurtige svar, er at jeg endnu ikke præcist har defineret, hvad der er mit hovedfokus, samt at jeg foretrækker, ihvertfald lige nu, kun at være ansvarlig overfor mig selv, og selvfølgelig familien derhjemme.

Det lange svar er lidt mere kompliceret. Det handler blandt andet om grænser for formåen. Jeg er ikke færdig med at identificere mine grænser, godt nok tror jeg, at jeg er tættere på end længe, men jeg er der ikke endnu.

En anden ting er, at jeg ikke ønsker at andre skal være afhængige af mig eller omvendt. Indtil videre er de tidspunkter hvor jeg er sikker på jeg får gjort de ting jeg har sat mig for, tiden når jeg er hjemme. Så mens jeg finder grænserne og lærer nyt, så er det solo.

Og jo, jeg savner da nogle gange en sparringpartner eller tre, men jeg er samtidig, oftest, tilfreds med de ting jeg får udrettet.

Psykiatriudvikling, arbejde med tabu og stigma er stadig de emner der interesserer mest, men der dukker hele tiden, for mig, nye ting op, vinkler til problematikker jeg ikke har tænkt på, og perfektionisten i mig, gør at jeg stadig samler viden og information, stadig alene, men fordi det er det der passer mig bedst lige nu.

Ang foredrag, så sker der ikke så meget lige nu. Jeg har sendt et par mails ud, men ikke noget der har givet noget. Er dog i kontakt med Walthers i Skanderborg i forhold til at stable et arrangement på benene, men det hører i mere om, når det er mere konkret.

Til sidst, så har jeg sendt en ansøgning, til region Midt om at bliver medlem af et brugerpanel, som skal hjælpe med udviklingen af Psykiatrien der, og så bliver der snart nedsat en følgegruppe i Skanderborg, som skal følge implementeringen af Psykiatriudvalgets anbefalinger. Om jeg bliver medlem der, ved jeg endnu ikke.