Jeg har i de sidste par uger, prøvet at finde den perfekte balance mellem et aktiv liv og roen til at restituere, uden succes. Eller det vil sige, med blandet succes.

Jeg tvivler lidt på at den findes, der er for mange faktorer der spiller ind, men jeg har dog fundet ud af nogle ting, som dog, i bakspejlets klare lys nok burde være indlysende.

I fredags var jeg til kreativ messe i Fredericia og i søndag til åbent hus i Psykiatrien på AUH. Begge aktiviteter var fyldt med mange indtryk og mange mennesker, man i nogen grad var nødt til at forholde sig til, og jeg må indrømme at det har medført et overforbrug af de ressourcer jeg har. Så i dag, mandag, har jeg aflyst, min ellers faste gåtur til Kafe K og jeg tager endnu en dag på sofaen i morgen.

Det er, synes jeg, umiddelbart negativt, men på den anden side, så reagerer jeg, og ikke som jeg plejer, ved at sige til mig selv, at jeg skal tage mig sammen, men ved at tage en lille pause.

En af de positive ting jeg har fundet ud af, er dels at jeg kan lidt mere end jeg troede var muligt og med lidt bedre planlægning, skal jeg nok få opfyldt nogle af mine ambitioner, og dels så er det at jeg skriver, hvad enten der er til mig selv, her eller artikler, noget som giver plus på ressource-kontoen.

Så selvom om den perfekte balance ikke er fundet, og måske ikke eksisterer, så er jeg af den overbevisning, at jeg, alligevel er kommet et skridt videre, ikke med syvmile-støvler, men noget jeg har fundet ud af er, at ting tager tid.

Hvilket så provokerer min tålmodighed noget, men det er en anden snak.

Nu vil jeg bage mine grønkålsboller færdig, drikke en kop kaffe og så dukker der nok en ny tekst op på et tidspunkt

Bernd Bachmann