Det er egentlig en rigtig god ide jeg har fået her. Nu ved jeg endnu ikke om der dukker nogen op i dag, men jeg har og får da noget ud af det.

Nogle gange, når man har den type problemer som jeg render rundt med, har man en tendens til at lukke sig inde. Der er en del skam og skyld forbundet med at være psykisk syg. Og når man så oven i købet får førtidspension, så bidrager man jo heller ikke så meget, som man kunne ønske.

Så det at jeg går min tur, og drikker min kaffe, er for mig en win, win, win situation.

Dels for jeg luftet stængerne lidt, og det skulle jo være sundt, selvom det til tider pibler lidt frem , fra steder på kroppen, hvor der ikke er nogle åbninger og dels for jeg sat mig i en situation, hvor jeg sætter mig til skue. Skam og skyld, og ikke mindst angsten, for at blive kigget ned på, bliver udfordret, og efterhånden er den der næsten ikke mere. Det svinger dog lidt, alt efter overskud.

Det største win, er dog, at jeg  tidligt valgte at invitere andre til at komme og gøre mig selskab. Det trigger nogle ting i mig, som på den ene side gør mig urolig, og på den anden gør mig forventningsfuld. For det er ikke hver gang jeg ved hvem eller om der dukker nogen op.

Grunden til at det er den største win er, at jeg i udpræget grad føler et behov for kontrol over min hverdag, og selvom jeg stadig kontrollerer hvor og hvornår, så er indholdet ikke fast. Det kommer alene an på, hvem der dukker op. Og jeg tror, det at slippe kontrollen lidt, og alligevel kunne fungere i situationen er en rigtig god øvelse for mig.

Så Kaffe på K, er nok noget der er kommer for at blive, en mere eller mindre fast del i mit liv. Det er for mig, sjovt, spændende og udfordrende, og en måde, hvor jeg kan lære nye mennesker at kende og styrke de bekendtskaber der allerede eksisterer.