Jeg er også ædru alkoholiker, og så er jeg endda på førtidspension. 3 gange stigmatisering og 3 gange tabu.

Men jeg er heldig,, jeg har endnu ikke været indlagt på en psykiatrisk afdeling, for som det er i dag, med et voldsomt antal genindlæggelser, udskrivning af ikke færdigbehandlede, og personaleflugt fra psykiatriske afdelinger, er det langt fra sikkert, at jeg, hvis tidspunktet kommer, vil være rask nok til at kunne håndtere indlæggelsen.

Noget af det der påvirker mig og min sygdom, er stress og usikkerhed. Hvis rutinerne ikke er på plads, bliver alt sværere og jeg har svært ved at se, at en overhængende trussel, om at blive lukket ud inden jeg ville være klar, er på ingen måde det der skal til i helingsprocessen.

Så ja, jeg er heldig, endnu. Hvad fremtiden byder ved jeg ikke.

Så længe regeringen ikke accepterer, at der er en voksende befolkningsgruppe, som har brug for hjælp, sengepladser og personale. At den forebyggende indsats trænger til et seriøst løft og ikke mindst, at det kræver ressourcer at få psykiatrien til at hænge sammen. Lige så længe vil gruppen af mennesker der har brug for psykiatrien vokse.

Vi har brug for hjælp til ordentlig behandling, så vi får mulighed til at blive raske nok, til at deltage i det danske samfund. Der er ingen af os, der har lyst til at ligge til last. Vi har ikke lyst til førtidspension, men vi vil gerne have den ro og tid og ikke mindst behandling, så vi kan give en hånd med, til at holde hjulene kørende.