Jeg har endelig en fornemmelse af at være så tæt som muligt, på at være ovenpå efter julens depression.

Det har været et langt sejt træk, hvor forsigtighed har været et at kodeordene, dog godt krydret, med den person jeg anser mig selv for at være.

Så især nysgerrigheden og engagementet, har fået en fremtrædende plads i det jeg har foretaget mig. Jeg har meget svært ved “bare” at være tilfreds, jeg er nødt til at udfordre mig og også gerne min omverden, så skriverierne har fyldt meget, dog med en indskrænkning, så de primært handler om psykisk sygdom, stigma og tabu.

For nuværende ved jeg ikke om jeg kommer helt op på samme aktivitetsniveau som før, ihvertfald ikke den del der foregår ude i verden, men jeg øver mig og prøver at skubbe grænserne lidt.

Jeg er selvfølgelig nervøs for, at ryge ind i endnu en depression, men omvendt skal det ikke være frygten der styrer mit liv, og jeg vil hellere have en depression, fordi jeg prøver, end at give op på forhånd.

Så status er, jeg er glad, lidt skæv oppe i hovedet og ser lyst mod det der kommer.