Nu har jeg efterhånden, skrevet om min historie, i et godt stykke tid. Har prøvet lidt forskellige former, dels for at finde min egen form, men også for at se, hvad der virker, hvad der får andre til at reflektere, og for at skubbe lidt til det stigma og tabu, der præger psykisk sygdom.

Jeg tror jeg har fat på min form, ihvertfald indtil videre. Og hvis jeg kigger på delinger og kommentarer til den kronik jeg fik udgivet for nylig, så tror jeg, at jeg er på rette spor og der vil givetvis dukke flere artikler op fra undertegnede.

Hvordan jeg så skal nå ud til et bredere publikum, ved jeg ikke, og nogle gange er jeg i tvivl, om det er det jeg har lyst til. Her i sofaen, lige nu, føles det ihvertfald som en rimelig ensom kamp, og den generelle berøringsangst til emnet, gør det svært at få en frugtbar dialog, med det “almindelige” menneske.

Det kunne være, at jeg skulle sætte mig og holde et mini strategimøde, for at finde en måde, at nå ud og ind over dørtærsklen hos folk.

Tanken er, at via oplysning og dialog, at gøre det ufarligt at snakke om og italesætte psykisk sygdom og ikke mindst få ryddet lidt op i de fordomme og misforståelser, der er på området.

Bernd Bachmann