Vi har Psykiatrifonden, Sind, Bedre Psykiatri, En Af Os, Stress-, Angst- og Depressionsforeningen og mange flere, men hvor er den fælles front?

Og det er ikke for at forklejne det arbejde de forskellige organisationer og foreninger gør, jeg undrer mig bare over, det manglende fælles fodslag

Der er flere problemer i, at indsatsen er spredt ud på denne måde. 

Et af dem, er placeringen af aktiviteter, der i stor udstrækning begrænser sig til hovedstaden. Og selvom jeg erkender at det nu engang er Danmarks største by, så er der uforholdsvis mange aktiviteter netop der, i forhold til resten af landet. Hvilket på en eller anden måde virker tragikomisk, da der i psykiatrien netop er mange brugere, som er knapt så mobile.

Et andet, er den interne kamp mellem de forskellige aktører, for at samle støttemedlemmer og andre bidrag. Som psykiatribruger, pårørende og for almenbefolkningen ville det være langt nemmere at tage stilling om man vil støtte psykiatrien, hvis adgangen til at støtte var mere simpel, som det er nu, kan det være svært at overskue hvor støtten gør mest gavn.

Det største problem er dog, at der trods spæde forsøg, er en stor mangel på koordinering af aktiviteter og indsatser. Jeg kan undre mig over at man endnu ikke har lavet Kræftens Bekæmpelse’s psykiatriske alter ego, som en paraplyorganisation, som varetager forskellige central opgaver, som f.eks dataindsamling, vidensbibliotek m.m.

Igen, det er ikke for at forklejne, den indsats der eksisterer, men den kunne være bedre, langt bedre.