Hvor angsten stikker sit grimme hoved frem og ødelægger min dag.

Alt var planlagt, klappet og klart, men kort efter jeg havde spist min yoghurt, begynder min mave at boble, og inden i mig, vågner noget jeg har kæmpet med længe. Angsten.

Jeg vil ikke sige jeg har angst mere, men der er rester som engang imellem dukker op og gør min dag besværlig, oftest vinder jeg den indre kamp, men ikke i dag, desværre.

Den udnytter små usikkerheder i et ellers godt opbygget forsvarssystem, som f.eks en boblen i maven, og på et tidspunkt bliver jeg i tvivl om hvad der er hvad, om boblernes stadig er yoghurt eller om det er angst.

Da tvivlen blev for stor gik jeg op og lagde mig lidt, prøvede at tømme tankerne og få lidt styr på mig selv, men da jeg slog øjnene op igen var den der stadig, og jeg vidste at jeg var slået og at jeg måtte vifte med det hvide flag, denne gang.

Når angsten bliver for stor, så er den eneste måde jeg kan få den til at forsvinde, at overgive mig og ændre planer. Så forsvinder den ned i sit hul stille og roligt, og jeg kan slappe af igen.

Nogle gange kan jeg så gennemføre nogle ting senere på dagen, om det bliver sådan i dag ved jeg ikke, men jeg ved, at i morgen er jeg på banen igen, klar til en ny omgang, for at angsten vinder en enkelt gang ind imellem, sådan må det være, når den er en del af ens liv, det vigtigste for mig er at jeg stadig husker og minder mig om, at jeg ikke vil finde mig i at den styrer mit liv, så det at angsten vinder denne kamp, betyder ikke at den vinder krigen